Et stærkt samarbejde
Sønderborg Håndbold er en selvstændig forening. I et samarbejde med Vidar-Ulkebøl Håndbold og håndboldafdelingen i Dybbøl IU har Sønderborg Håndbold U17 og U19 årgangene på ungdomssiden.
Derudover har vi i Sønderborg Håndbold seniorhold på såvel elite- som breddeplan. Det er Sønderborg Håndbold der ejer den licens, SønderjyskE’s Herreligahold bruger
Samarbejdet er etableret for målrettet at arbejde på, at få Sønderborg-området på landkortet i relation til elitehåndbold. MEN i Sønderborg Håndbold er der plads til alle, hvorfor vi også byder dem velkomne, som vil dyrke motionshåndbold.
Mission
Missionen for Sønderborg Håndbold er at sikre et håndboldtilbud i Sønderborg området fra U17 og opefter
Visioner
- at der er et bredde- og elitetilbud i alle rækker fra U16 og opefter – eventuelt ved samarbejde med andre klubber
- at udvikle talenter, der kan begå sig på højest muligt niveau, og at Sønderborgområdet bliver kendt for tophåndbold på både dame- som herresiden
- at tilvejebringe grundlaget for elitehåndbold på divisions og liganiveau
Vore værdier
hf Sønderborg ønsker at være kendt som en klub, der skaber oplevelser både på og udenfor håndboldbanen.
Vore mål
- at have flere hold i hver årgang
- at skabe en god klubånd
- at give den enkelte spiller sportslige udfordringer både med hensyn til kamp, men også i selve træningsmiljøet
- at skabe divisions- og ligaspillere til seniorplan samt at være repræsenteret der
At være spiller betyder
Vi tilbyder
Veluddannede og engagerede trænere.
Træning 2-4 gange om ugen samt fælles-træning for kommende U17 spillere.
Vi holder klubaftener, hvor du har mulighed for at købe sportsudstyr, og du kommer til at deltage ved stævner samt kampe. Vi holder også informationsmøder for alle ungdomsspillere 1-2 gange pr. sæson. Sammen med SønderjyskE holder vi talentsamlinger for både U17 og U19 på drengesiden.
Vi forventer
- At du har den rette sports- og klubånd, og ikke drikker alkohol aftenen før kamp eller træning. Heller ikke ved stævner.
- At du "er" der – også mentalt.
- At du melder afbud til træneren i god tid, hvis du er forhindret.
- At du respekterer, at Sønderborg Håndbold er bygget op omkring frivillige ledere, som har påtaget sig et ulønnet lederarbejde.
- At du udviser respekt for alle omkring Sønderborg Håndbold, også ved brug af SMS, chat og andre sociale netværkstjenester.
- At du hjælper til ved nogle af de opgaver, som Sønderborg Håndbold udfører for at tjene penge til at holde kontingentet nede.
- At du til enhver tid respekterer de værdier, som Sønderborg Håndbold står for.
- At du tilrettelægger din hverdag, så du er i stand til at passe din uddannelse og din træning.
- At du er en god kammerat – håndbold er en holdsport og tolerance en nødvendighed.
- At du selv medbringer en håndbold til træning og kamp. Bolden kan købes gennem klubben.
- At du positivt medvirker til at gøre Sønderborg Håndbold til et godt sted at være.
Forventninger til forældre
- At du ikke kommenterer, hvad spillerne skal og ikke skal på banen
- At du ikke kommenterer trænerens beslutninger under kampene
- At du ikke kommenterer dommerens afgørelser højlydt, idet dommeren jo gør sit bedste for at dømme kampen
- At du møder op i hallen og bakker positivt op om dit barns interesse og derved skaber en god stemning i klubben
- At du gerne spørger børnene ud om kampens forløb efter kampen for derved at vise din interesse
- At du husker på, at det er dit barn og ikke dig selv der spiller håndbold